Hvad stress gør ved kroppen, hjernen og tarmen

Vores moderne livsstil holder det stressende stik konstant tilsluttet kontakten, og vi glemmer ofte at trykke på sluk-knappen. Vi oplever alle en eller anden form for stress, om end det er relateret til vores personlige og/eller professionelle liv. Stress påvirker ikke kun vores daglige liv, men desværre også vores hjernes længerevarende helbred.

At leve et komplet stressfrit liv er svært. Men hvad gør stress egentlig ved vores krop? Det forringer ikke kun korttidshukommelsen, når det f.eks. får dig til at glemme dine kollegers navne i løbet af et vigtigt møde, men har også en negativ effekt på den logiske sans, beslutningstagning og hukommelse (kognitive funktioner).

Vi skelner typisk imellem akut stress og kronisk stress. Akut stress er forbipasserende og kan f.eks. være den følelse du kan få lige inden du går ind til et vigtigt møde, hvorimod kronisk stress er længerevarende og typisk vil få dig ned med både fysisk og psykisk smerte. Desværre kan akut stress kamme over og blive til kronisk stress, hvis du oplever et voldsomt pres, i længere tid end du kan håndtere - såsom at gennemgå nedlukning af et samfund, være låst inde med familien på alt for få kvadratmeter og at frygte for at en sygdom rammer ens nærmeste – selvfølgelig alt sammen ved siden af de almindelige dagligdags stressorer.

Studier har vist, at kronisk stress kan være skadeligt for menneskets hjerne. Når du oplever stress, producerer din krop et højt indhold af kortisol – det såkaldte fight-or-flight-hormon. Selvom tilstedeværelse af kortisol er nødvendig for at kroppen kan udføre daglige funktioner, kan det have ødelæggende virkninger på dit mentale velbefindende og din hjernes sundhed, hvis niveauet er højt i længere tid ad gangen. Flere studier har vist, at et højt niveau af kortisol, kan kobles sammen med angst og stress (1) og kan forstyrre hjernens funktioner ved at rode med frigivelsen af vores hjerne kemiske budbringere (neurotransmittere), og dermed have en negativ effekt på vores evne til at tænke (kognitive funktioner)(2). Yderligere kan kronisk stress lede til celletab i en af de vigtigste dele af hjernen, nemlig den som er ansvarlig for hukommelse og læring (præfrontale cortex)(3).

Undersøgelser viser at sundheden i hjerne og tarm er sammenkoblet.
Hvordan? Tænker du nok.
Tarmen og hjernen er direkte forbundet via vagusnerven, der kontinuerligt sender beskeder fra din tarm til din hjerne og omvendt. Disse kan være beskeder, der hjælper din hjerne med at tage beslutninger om f.eks. fordøjelse og frigivelse af antiinflammatoriske stoffer. Nogle af disse beskeder sendes via små molekyler (metabolitter) der produceres af bakterierne i tarmen (4).

Stress kan påvirke din tarm, og have en negativ indflydelse på dine tarmbakterier. Omvendt set, kan stress opstå i tarmen, når vigtige "budbringer" (neurotransmitter) producerende bakterier ikke vedligeholdes. Da din tarm og hjerne er i konstant kommunikation via vagusnerven, kan en dårlig tarmflora dermed medføre en negativ påvirkning på dit mentale velbefindende og humør.

Studier viser, at stress kan have en negativ påvirkning på de trillioner af bakterier der lever i din tarm og dermed have en negativ påvirkning på dit mentale velbefindende og humør. Dette via HPA-aksen (hypothalamic-pituitary-adrenal akse) som også er sammenkoblet med andre systemer, såsom immunsystemet, de interne bakterier og blodkarrene i centralnervesystemet (5).

Det er derfor, at vi hos Premind^®Biotics, med stor grundighed, udvikler vores produkter med unikke udvalgte nootropics, præbiotika og vitaminer, der støtter vores tarm-hjerne sundhed. Mange botaniske stoffer er rige på fytokemikalier, som er planternes egen forsvarsmekanisme - de har en præbiotisk effekt som gavner tarmsundheden.

For at støtte dig i at opnå en højere grad af afslapning i dit indre, har vi lavet en ny formula til vores tidligere mest sælgende produkt: RO. RO er fyldt med botaniske stoffer som alle er kendte for deres beroligende, hjernesundhedsfremmende egenskaber såvel som deres præbiotiske funktioner, der støtter dine tarmbakterier.

Lad os dykke ned i nogle af hovedingredienserne i den nye udgave af RO og udforske hvordan de kan støtte din sundhed.

Citronmelisse
Melissa officinalis, er et medlem af myntefamilien, som stammer fra det sydlige Europa, som i dag vokser over hele verden. Den er kendt for sine mange helbredsmæssige fordele i forhold til kognitiv sundhed, fordøjelse og stress (Muller et al. (2006): A combination of valerian and lemon balm is effective in the treatment of restlessness and dyssomnia in children. Phytomedicine. 13(5): 383-387). Den er rig på antioxidanter, specielt phenolsyrer (herunder isæt rosmarinsyre) og flavonoider.

Citronmelisse har også en positiv effekt på vores gode tarmbakterier. Forskning viser, at tilskud af citronmelisse har indflydelse på hvor alsidig din tarmmikrobiota er, og jo større diversitet jo bedre (6). Yderligere kan citronmelisse lindre fordøjelsen og afbøde mavesmerter (7).

Sibirisk rosenrod
Rhodiola rosea, der minder om den indiske ginseng, er en adaptogen urt med angstdæmpende og beroligende kræfter. Den siges at kunne reducere udmattelse og træthed i stunder med langvarig stress.

Gotu Kola
Centella Asiatica, er en urt i både i kinesisk og ayurvedisk medicin. Den er kendt fra gamle dage til at have gavnlige virkninger, på den kognitive funktion, og for at forbedre blodgennemstrømningen i hjernen (8).

Jujube frugt
Ziziphus jujuba, er en frugt, der traditionelt anvendes i kinesisk medicin. Den er høj på antioxidanter og fibre, kendt for sine gavnlige virkninger på fordøjelsen og potentielle reduktion af angst og søvnløshed (9). Derudover har de sukkerarter, der findes i jujube, en positiv effekt på at styrke tarmens foring (10).

Foreløbig forskning tyder på, at jujube kan stimulere væksten af gavnlige tarmbakterier som Bifidobacterium, Bacteroides og Lactobacillus (10).

For at opsummere, tilbyder moder natur masser af botaniske planter, der kan hjælpe dig med en bedre og mere rolig mental balance. Du kan finde mange af dem i vores nye produkt, RO, der sammen med en sund livsstil, kan forbedre dit velbefindende og fremkalde et nyt niveau af ro i dit indre.

For at støtte din hjerne og tarm hele dagen, prøv at parre RO med FOKUS.

 

 

 

 

Kilder: 

1. Fiksdal A, Hanlin L, Kuras Y, Gianferante D, Chen X, Thoma MV, Rohleder N. Associations between symptoms of depression and anxiety and cortisol responses to and recovery from acute stress. Psychoneuroendocrinology. 2019 Apr;102:44-52. doi: 10.1016/j.psyneuen.2018.11.035. Epub 2018 Nov 24. PMID: 30513499; PMCID: PMC6420396.

2. Prager et al. (2009): Stress at the Synapse: Signal Transduction Mechanisms of Adrenal Steroids at Neuronal Membranes. Science Signaling; 2(86)re5 https://stke.sciencemag.org/content/2/86/re5.gloss#:~:text=The%20site%20of%20neuron%2Dto,current%20flow%20through%20ion%20channels

3. Amy F.T. Arnsten, Murray A. Raskind, Fletcher B. Taylor, Daniel F. Connor (2015): The effects of stress exposure on prefrontal cortex: Translating basic research into successful treatments for post-traumatic stress disorder, Neurobiology of Stress, Volume 1, 2015. Pp. 89-99, ISSN 2352-2895, https://doi.org/10.1016/j.ynstr.2014.10.002.

4. Carabotti, M., Scirocco, A., Maselli, M. A., & Severi, C. (2015). The gut-brain axis: interactions between enteric microbiota, central and enteric nervous systems. Annals of gastroenterology, 28(2), 203–209.

5. Farzi, A., Fröhlich, E. E., & Holzer, P. (2018). Gut Microbiota and the Neuroendocrine System. Neurotherapeutics : the journal of the American Society for Experimental NeuroTherapeutics, 15(1), 5–22. https://doi.org/10.1007/s13311-017-0600-5

6. Fernandez et al. (2004): Sedative and sleep-enhancing properties of linarin, a flavonoid-isolated from Valeriana officinalis. Pharmacol Biochem Behav. ;77(2):399-404.

7. Donath et al. (2000): Critical evaluation of the effect of valerian extract on sleep structure and sleep quality. Pharmacopsychiatry; 33(2):47-53

8. Yuan Y, Wu X, Zhang X, Hong Y, Yan H. Ameliorative effect of salidroside from Rhodiola Rosea L. on the gut microbiota subject to furan-induced liver injury in a mouse model. Food Chem Toxicol. 2019 Mar;125:333-340. doi: 10.1016/j.fct.2019.01.007. Epub 2019 Jan 14. PMID: 30654097.

9. Jana U, Sur TK, Maity LN, Debnath PK, Bhattacharyya D. A clinical study on the management of generalized anxiety disorder with Centella asiatica. Nepal Med Coll J. 2010 Mar;12(1):8-11. PMID: 20677602.

10. Cesarone MR, Incandela L, De Sanctis MT, Belcaro G, Bavera P, Bucci M, Ippolito E. Evaluation of treatment of diabetic microangiopathy with total triterpenic fraction of Centella asiatica: a clinical prospective randomized trial with a microcirculatory model. Angiology. 2001 Oct;52 Suppl 2:S49-54. PMID: 11666124.